Lejebolig Nordhavn

Nordhavn ligger i Københavns Kommune og går også under navnet Nordhavnskvarteret. Antallet af beboere vokser kontant i den nye bydel, hvor der i 2016 boede 234, i 2017 1.449 og i 2020 2.800. 

Nordhavnsprojektet er det mest ambitiøse byudviklingsprojekt i hele Skandinavien. Det er gået fra at være et industrielt havneområde til i dag at være en ny, attraktiv bydel i København. Nordhavn byder på ejer- / lejeboliger, butikker, arbejdspladser, skoler og den smukkeste og mest overdådige udsigt ud over Øresund, indsejlingen til Københavns havneanlæg og den lille ø Trekroner.

I 2013 fik Nordhavn sit eget postnummer – 2150 Nordhavn – og i 2014 blev Nordhavn åbnet op. I mange år var Nordhavn ikke andet end en stor byggeplads, men allerede i 2015 flyttede de første beboere ind og siden da er masser af byggerier færdiggjort. I dag på en solskinsdag myldrer kvarteret med beboere og nysgerrige besøgende, som nyder den nye bydel og alle dens mange attraktioner. Og selvom man har svært ved at se, hvordan Nordhavn kan tilbyde sine beboere et grønt område, så er det faktisk ikke tilfældet. Nordhavnstippen er ca. 8 ha. og en sand perle for de naturinteresserede. Fra Nordhavn er der en låge i hegnet, så man kan komme ind på området fra Nordsøvej. Nordhavnstippen kan også tilgås fra Hjertestien for enden af Kattegatvej. 

Trafik til og fra Nordhavn

Nordhavn grænser op til Østerbro og ellers bare vand. Den nærmeste S-togsstation er Nordhavn Station. Fra stationen og bydelens to metrostationer Nordhavn Metrostation og Orientkaj Station kommer du hurtigt rundt til resten af København.

På cykel har du 17 min. til Nørreport St., 10 min. til Østerbro og 19 min. til indre København.

I bil kommer du til Nordhavn fra Kalkbrænderihavnsgade, hvor du kører ind på Nordhavn via gaderne Sundkrogsgade og Århusgade. Århusgade fra faktisk helt oppe fra Østerbrogade på Østerbro og ned til Nordhavn.

Fra Nordhavn er det også let at komme ud på Helsingørmotoren via Nordhavnsvej der fører dig under tunnelen ved Svanemøllen Station. Dermed er du hurtigt ude af byen og kan hurtigt komme til de nordsjællandske byer Hellerup, Gentofte, Lyngby og videre til resten af Sjælland. 

Studerende på Nordhavn

For dig som studerende er der gode muligheder for at finde en studiebolig til leje på Nordhavn. Af alle Nordhavns boliger er 10% af dem ungdomsboliger og inden længe står 277 kollegieboliger også klar til indflytning. Find din kommende studiebolig på Nordhavn her

Bo på Nordhavn

Områdets gamle industri er tænkt ind i den nye arkitektur og på den måde møder det nye det gamle på en rigtig fin og spændende måde. På Nordhavn finder du mange butikker – blandt andet indenfor bøger, cykler, planter og møbler. Men også rigtig mange lækre caféer og restauranter skyder frem og du finder et stort udvalg af køkkener. Nordhavn er på den måde sin helt egen selvstændige bydel med eget liv og et helt særligt præg.

Nordhavn byder på flere forskellige pladser og bygninger og dem vil vi prøve at tage dig igennem her:

  • Göteborg Plads og Sandkaj Brygge

På det sydlige Nordhavn ligger Göteborg Plads, som bliver karakteriseret som bydelens vigtigste plads og mest aktive torv med en masse udeservering, en bager og rekreative funktioner. Pladsen ligger neden for de to tidligere cementsiloer, som i dag er bygget sammen og bliver brugt som erhvervsbyggeri.

Göteborg Plads fører ned til Sandkaj, som er en 400 meter lang – og sydvendt – promenade. Promenade hænger ofte sammen med kaffe-to-go og rosévin i solen og de forskellige niveauer gør, at man både kan sidde helt tæt på vandet og lidt længere tilbage. Derudover har By & Havn i samarbejde med Københavns Kommune lavet en fin badezone hvorfra man kan hoppe i vandet og bade. For et bestemt antal medlemmer kan saunaer ude i vandet også benyttes.

  • The Silo

Er man kommet i København i mange år, husker man måske bygningen ude på Nordhavn, hvor der stod ”HVA DRIKKER MØLR”. The Silo er i dag lidt af et ikonisk byggeri med sine sølvfarvede og kantede facader. Bygningen rummer 40 eksklusive boliger og vi har hos BoligZonen enkelte gang haft lejligheder til udlejning på vores boligportal. 

  • Den Røde By

I den vestlige del af Nordhavn finder du Den Røde By, som er en af de største attraktioner på Nordhavn. Den Røde By udgør en væsentlig del af bydelens identitet med sine historiske bygninger, som næsten alle er opført i rødt tegl. Byen danner sammen med de fire siloer grundlaget for den nye arkitektur i Nordhavn.

  • Konditaget Lüders

Den nok største attraktion i Århusgadekvarteret er Konditaget Lüders – også kaldet det røde konditag. Det er et offentligt byrum opført i 24 meters højde på toppen af Lüders P-hus. Udsigten er fantastisk og du kan i den ene ende være aktiv og træne, mens den anden ende er indrettet mere som legeplads.

  • Legehavet

Legehavet er en legeplads for de små mellem 1 og 10 år. Temaet for legepladsen afspejles meget godt i navnet, nemlig et maritimt tema. Legeelementerne er fx kranen, fragtskibet og kongebøjen. Du finder både sandkasser, hængekøjer, legehus, trampoliner og rutsjebane på legepladsen. 

Uanset hvor du leder efter en lejebolig på Nordhavn, vil du være i kort gåafstand til de ovenfor nævnte attraktioner. Men unikt for Nordhavn, så er du først og fremmest omringet af vand samtidigt med, at du er tæt på Østerbro og København K

Hvordan finder jeg en lejebolig på Nordhavn?

Det kan være tidskrævende at finde en lejebolig på Nordhavn. Vi anbefaler dig derfor, at du starter din boligsøgning så hurtigt som muligt. Hos BoligZonen har vi gjort det nemmere for dig som boligsøgende, ved at samle alle ledige lejeboliger på Nordhavn. Husk at bruge filtrering i din boligsøgning, så den bliver så præcis som mulig.

Du kan også oprette en BoligMatcher, som løbende opdaterer dig på nye lejeboliger i lige præcis det område, som du søger bolig. 

Hvad koster en lejebolig på Nordhavn?

En lejebolig på Nordhavn koster i gennemsnit omkring 18.600 kr./mdr. og du finder lejligheder til leje i prisklassen mellem 11.100 kr./mdr. og 47.000 kr./mdr 

Find din kommende lejebolig trygt og sikkert på BoligZonen

Hos BoligZonen finder du et bredt udvalg af lejeboliger på Nordhavn – men finder du ikke det du søger, men stadig gerne vil finde noget i København, har vi også boliger der. Vi gør alt hvad vi kan, for at alle boligannoncer på forhånd er godkendt af vores kundeservice, for at du slipper for bekymringer og kan fokusere på det, du er her for – at finde en lejebolig på Nordhavn.

Har du specifikke ønsker til din fremtidige lejebolig i Nordhavn, kan du hurtigt og nemt benytte vores søgefunktion. Her kan du vælge den boligtype, som passer bedst til dig – du kan f.eks. vælge værelse, lejlighed eller hus. Du kan også bruge søgefunktionen til at definere størrelse, husleje og kvadratmeter på din kommende drømmebolig på Nordhavn. 

Hvis du gerne vil være nogle af de første der ser nye lejeboliger, kan du nemt og hurtigt oprette en BoligMatcher og automatisk få en mail, når der dukker nye lejeboliger op på Nordhavn.

Vi ønsker dig alt held og lykke med at finde en lejebolig på Nordhavn på BoligZonen.