Lejebolig i Smørumnedre  

Kunne du tænke dig at bo i en by med masser af fællesskab, aktiviteter og natur, og som oven i købet kun ligger 21 kilometer fra København centrum? Så kunne dit nye hjem godt ske at ligge i Smørumnedre. 

Smørumnedre er en by i Nordsjælland med 19.816 indbyggere. Byen spreder sig over tre kommuner: Egedal Kommune, Furesø Kommune og Ballerup Kommune. Navnet Smørum dækker over de tre byer Smørumnedre, Smørumovre og Lille Smørum 

Skal du leje bolig for første gang, kan du læse vores gode råd til lejere her.

Attraktioner og seværdigheder i Smørumnedre 

Smørumnedre er omgivet af forskellig natur, hvor du kan tage på vandre- og cykelturer. Du kan blandt andet besøge Stormose, der ligger i gåafstand fra Smørumnedre. Her kan du opleve et rigt dyre- og planteliv. Er du til at besøge historiske steder, kan du besøge Kong Svends Høj. Den seks meter høje og velbevarede gravhøj, mener man, er ældre end bronzealderen.

Du kan slå et smut forbi den smukke og historiske herregård Edelgaven, der kendes helt tilbage til 1682. Hovedbygningen, der står i dag, blev opført fra 1782-1786, så Edelgaven har masser af historie at fortælle. 

I nabobyen Smørumovre kan du opleve en velbevaret landsby, hvor de gamle gårde stadig ligger rundt om byens gadekær. Her kan du få fornemmelsen af at befinde dig i en landsby, selvom du kun er ca. 20 kilometer fra Københavns travle bymidte. 

Udover sin historiske og naturrige karakter byder Smørumnedre også på skøn forstadsstemning med familievenlige hus, trygge stisystemer og en masse forskellige aktiviteter for børn og voksne. 

Hvorfor skal du bo i Smørumnedre?

I Smørumnedre er du tæt på alt det, du har behov for i din hverdag. Byen har skole, børnehave, vuggestue, dagligvarebutikker, fitness og endda et shoppingcenter. I Smørum Centret kan du få klaret dine daglige indkøb eller nyde et måltid hos et af spisestederne. 

Smørumnedre er populær blandt børnefamilier, for der er mange forskellige aktiviteter både for børn og voksne. Du kan blandt andet spille fodbold, håndbold, tennis eller svømme. Er du vild med at spille golf, har byen sin egen golfklub, der hedder Smørum Golf. 

Få kilometer fra Smørumnedre ligger Måløv Station. Herfra kan du tage S-toget til Frederikssund og København. Fra København kan du tage S-toget til mange af de andre nordsjællandske byer. 

Fra Smørumnedre kan du nemt komme til andre byer. Ballerup, Rødovre, Farum, Brøndby, Herlev og København er blot nogle af de byer, som Smørumnedre ligger i fornuftig køreafstand fra. Med en kort tur med S-tog eller i bil, kan du opleve mange af de skønne attraktioner og seværdigheder, som Nordsjælland byder på. 

Lejeboliger i Smørumnedre

Smørumnedre er et populært område, hvis man ikke er interesseret i at bo i København, men gerne vil bo med kort transporttid i København. København centrum ligger nemlig kun 21 km fra Smørumnedre. 

I Smørumnedre findes der mange forskellige typer boliger. Du kan både leje nye topmoderne rækkehuse, sjælfyldte parcelhuse og charmerende lejlighedskomplekser. Med alle de forskellige boligtyper skulle det være muligt at finde den bolig der passer til dine behov. Du kan sætte dit eget præg på din lejebolig, så du kan føle dig hjemme i Smørumnedre. 

Hvad koster en lejebolig i Smørumnedre?

Prisen for at leje en bolig i Smørumnedre varierer meget fra bolig til bolig. Det afhænger meget af størrelsen, beliggenheden og standen. Hvis du vil leje et værelse kan det findes helt ned til 3.000 kr. pr. måned. Er du interesseret i at leje et nybygget rækkehus eller lejlighed på omkring 140 kvadratmeter, skal du regne med at betale omkring 15.000 kr. og i nogle tilfælde helt op til 20.000 kr. pr. måned. Lad dig ikke skræmme af de høje beløb, du kan sikkert også finde en bolig, der passer til dit prisleje. 

Find din lejebolig i Smørumnedre

Synes du Smørumnedre lyder som et sted, du kunne tænke dig at bo? Så er der hjælp at hente. BoligZonen hjælper dig med at finde din nye bolig i Smørumnedre. Vi har samlet de boliger, der er til leje i Smørumnedre, ét sted, her kan du også indstille din søgning, så den passer til dine krav. 

Du kan bruge vores søgefunktion til at vælge hvad huslejen må være, hvor stor boligen skal være og hvor mange værelser, der skal være. Så ser du kun de boliger, der passer til dine behov.

Du er altid velkommen til at kontakte vores kundeservice, hvis du har spørgsmål til din boligsøgning. Vi svarer på mails og messenger hver dag mellem kl. 08.00 og 22.00.

Hvis du har en bolig i Smørumnedre, du gerne vil leje ud, kan BoligZonen også hjælpe dig med det. Ved at oprette en udlejeannonce på BoligZonen, kan du søge efter din kommende lejer. 

Vi ønsker dig alt det bedste med din boligjagt og håber, du snart finder din drømmebolig.