Bo til leje i Munkebo 

Leder du efter en lejebolig i flotte, fynske omgivelser i Munkebo? Så forstår vi dig godt. Munkebo er smukt beliggende mellem Odense Fjord og Kerteminde Fjord, og så er det tilmed en by, hvor du er tæt på alle hverdagens fornødenheder – og lidt til. 

Med 5.563 indbyggere har Munkebo en god størrelse til dig, der søger et postnummer, hvor omgivelserne er både hyggelige, naturrige og fuld af liv. 

Munkebo har en fascinerende historie, og siden jernalderen har byen været et attraktivt sted at bo – det siges faktisk, at byen har været hjemsted for egnens vikingekonger. 

Vi hjælper dig med at finde hjem til din nye lejebolig i Munkebo, og har du brug for hjælp, kan du altid kontakte os i kundeservice eller læse vores mange artikler om boligsøgning og indflytning

Munkebo har alt til hverdagen 

Når du bor til leje i Munkebo, så er du altid tæt på vandet – og det gælder faktisk, uanset hvor i Munkebo du bor. Byen er nemlig omringet af vand, så der er stor sandsynlighed for, at du kommer til at bo i gå- eller cykelafstand til vandet.

Hvis du for alvor vil have fornemmelsen af den dejlige beliggenhed, så skal du begive dig op på Munkebo Bakke, hvor du finder Fyns måske bedste udsigt. Munkebo Bakke er faktisk så dejligt et sted, at det er et populært udflugtsmål, hvor mange nyder en kop kaffe eller en hjemmesmurt madpakke. Det er også her, at man har fundet spor efter store huse og vikingehaller, der tyder på, at vikingekonger i tidernes morgen boede på Munkebo Bakke. 

Med nøglen til en lejelejlighed eller måske et lejet hus i Munkebo bor du også tæt på indkøbsmuligheder, institutioner, skole, svømmehal, bager, blomsterhandler og meget mere. I Munkebo ligger for eksempel den nye og virkelig flotte Munkebo Multipark, hvor du blandt andet finder et skaterområde, trampoliner, beachvolleybaner, basketballkurve, stor legeplads og shelterområde. 

Hvis du skal forkæle dine smagsløg, så er der endda en gourmetrestaurant i Munkebo. På den historiske Munkebo Kro kan du sætte dig til rette med udsigt over Kertinge Nor og nyde en velanrettet og lækker frokost- eller aftenmenu.

Hvis din næste lejebolig ligger i Munkebo, så er du uden tvivl garanteret masser af dejlige muligheder og faciliteter lige uden for din dør. 

Lejebolig tæt på Odense og Kerteminde

Selvom du finder et væld af faciliteter, attraktioner og fornødenheder i kort afstand fra din lejebolig i Munkebo, så er Munkebo også tæt på fede oplevelser i både Odense og Kerteminde. 

Munkebo ligger omtrent 12 kilometer fra Odense. Med bil tager turen fra Munkebo til Odense kun omkring 20 minutter, men du kan også hoppe på en direkte bus, der på 30 minutter kører dig til Odense.

I Odense kan du shoppe løs i et stort udvalg af butikker, tage i biografen, i teatret, på restaurant eller måske hoppe på et tog på Odense Banegård og udforske endnu fjernere egne.

Er du mere til fynsk byhygge, så kan det være en smuttur til Kerteminde er mere for dig. Topcharmerende Kerteminde ligger blot syv kilometer fra Munkebo, så efter en meget kort køretur i enten bil eller bus, står du i den fine havneby. 

Glæd dig til at udforske egnene omkring Munkebo, og nyd at komme hjem til din lejlighed eller dit hus i Munkebo efter spændende og nye oplevelser i de omkringliggende byer. Ude godt, men hjemme bedst. 

Huslejepriser i Munkebo 

Hvis du er klar til at kaste dig ud i jagten på din nye lejebolig i Munkebo, så husk at gøre dig klart, hvad du kan betale i husleje. Det vil give dig et praj om, hvilke type bolig du skal søge efter. 

Du skal regne med at betale i omegnen af 2.000-4.000 kroner i leje for en etværelseslejlighed i Munkebo, mens toværelseslejligheder ligger i prisniveauet fra 4.000 til 6.000 kroner. Har du brug for mere plads, så skal du regne med, at en lejlighed på tre eller flere værelser koster omkring 5.000-8.000 kroner i månedlig husleje. 

Huslejen vil selvfølgelig afhænge af, hvor lejeboligen ligger, hvor mange kvadratmeter den er på, samt hvor god standen på boligen er. Husk altid at få en kontrakt på din aftale med udlejeren. I kan nemt og gratis bruge BoligZonens digitale værktøj til udarbejdelse af en lejekontrakt.

Find lejligheder i Munkebo

På BoligZonen kan du finde hjem til din nye lejebolig i Munkebo. At have et godt og trygt hjem er noget af det vigtigste i livet, og det hjælper vi dig med.  

Søg nemt på pris, størrelse og beliggenhed i vores søgefunktion, og opret en boligsøgerprofil for at komme godt i gang. Rigtig god boligjagt.